Traditioner #J

Just Married

Idéen med at fastgøre dåser efter brudeparrets vogn, stammer fra gammel tid, hvor man troede, at larmen ville skræmme onde ånder bort. Det var også brugt at binde en højre sko efter vognen, det ville bringe brudeparret lykke. I dag bliver bilen desuden pyntet med bånd og sløjfer og et “nygifte” skilt i bagruden.

(Vi skal først køre efter receptionen)

Traditioner #F

Frieri

Selvom der i dag findes mange eksempler på, at en kvinde har friet til sin udkårne, forventes det dog stadigt, at det er manden, der tager initiativet. Den mest traditionelle måde at fri til en kvinde på er at falde på knæ foran hende med en langstilket rød rose. Dog er der en dag, hvor kvinden må fri, og det er hvert fjerde år nemlig på skuddagen. Hvis en kvinde frier til sin kæreste på denne dag, og han siger nej, skal han efter traditionen forære hende 12 par handsker eller noget andet fint.





(Mie faldt på knæ for Henrik på skuddag i 2008. Vi var dog enige om at tidspunktet for ægteskab ikke var det rigtige på trods af de nu to fælles børn. Men at vi skulle helt til 2013 før at vi slår knude på forholdet, var der vist ingen der havde gættet. Så i efteråret 2012 blev vi, under den årlige "kæreste-ferie", enige om at nu skulle det ske.)

Traditioner #D

Dresscode

Når man bliver inviteret til bryllup, skal man finde ud af, om der er en speciel dresscode, som man skal tage højde for.
Langt de fleste brudepar vælger at skrive i invitationen, hvis de har ønsker til gæsternes påklædning. Om man vil overholde brudeparrets dresscode er op til en selv, det er jo ikke sådan, at man ikke bliver lukket ind til festen, hvis man ikke har den rette påklædning på. Men man skal tænke på, at brylluppet betyder meget for brudeparret, og derfor vil de sætte meget stor pris på, at man opfylder deres dresscode, så rammerne om brylluppet bliver, som brudeparret ønsker.
Hvis brudeparret fx har gjort rammerne superfine og regner med at se sine gæster ankomme i fint tøj, så er det altså et antiklimaks, hvis en del af gæsterne ankommer i cowboybukser, træningsbukser eller lignende. Det er derfor normalt at man gør lidt ekstra ud af sig selv og ens påklædning, når man skal til bryllup.

(Henrik har et stort ønske om, at herrerne til festen ikke bærer slips, men i stedet butterfly. Om den så skal være prikket, stribet, ternet eller helt ensfarvet vil han lade være op til den enkelte.)

......

Der er flere traditioner forbundet med gæsternes påklædning.
Fx må de kvindelige gæster ikke bære hvidt, da denne farve er forbeholdt bruden. Nogle mener endda også, at de kvindelige gæster heller ikke må bære sort, som er sorgens farve. Det er dog som regel ok med sort, hvis det kombineres med noget andet farverigt.

Som kvindelig gæst bør du heller ikke bære diadem, medmindre det er skrevet i invitationen, at det er tilladt, eller du har talt med bruden om dette. For det er jo vigtigt, at du ikke er overklædt i forhold til bruden. For herrerne gælder det, at hvis brudgommen ikke bærer kjole og hvidt, så må gæsterne heller ikke gøre det. Det samme er gældende med smoking, da gæsterne ikke må være finere klædt på end brudgommen. For smoking gælder det endvidere, at den ikke må bæres før kl. 17.
Det er op til jer selv og brudeparret, hvor hårdt I vil hænge jer i disse traditioner, men spørg hellere brudeparret en gang for meget for at være på den sikre side. Også for jeres egen skyld. Det er jo fedt at ankomme til en fest med den helt rigtige og passende påklædning selvfølgelig stilfuld sammensat af dig. I kirken anses det for god smag, at skuldre er tildækkede, og at kvinderne ikke er alt for nedringede.

Alt efter om der er tid til det i bryllupsprogrammet, så kan gæsterne vælge at tage hjem og skifte tøj efter vielsen. Der er mange, der synes, at det er rart ikke at have det fine festtøj på allerede i kirken. Hvis der er reception umiddelbart efter vielsen, så kan I godt tillade jer at smutte hjem og lave en hurtig omklædning, og derefter nå at være tilbage inden receptionen er slut. Men husk at der ikke er tid til den store tur hos frisøren for at få ordnet håret, det skal være gjort tidligere på dagen.

(Når vi ankommer til Rørvig Centeret vil vi blive anvist vores værelser/huse og der vil være mulighed for en hurtig omklædning, til dem der måtte ønske dette.)

Tradioner #B

Bekostning af brylluppet

Det er en gammel tradition, at brudens forældre betalte udgifterne til deres datters bryllup. Grunden til denne tradition er, at manden skulle bruge sine spareskillinger på at uddanne sig godt sådan, at han senere kunne forsørge datteren. I dag er det mere normalt, at brudeparret selv betaler – måske med lidt hjælp fra forældrene.

(Vi betaler selv!!)

Bordplan

Traditionelt bliver brudens forældre placeret på hver siden af brudeparret og derefter gommens forældre. De fleste vælger at følge denne bordplan, men det er op til det enkelte brudepar at beslutte. Denne bordplan overholdes som regel. Før i tiden var det normalt, at resten af gæsterne blev placeret efter deres “rang”, dvs. tæt familie blev placeret nærmere brudeparret end den øvrige familie og venner. Det er der ikke så mange der bruger i dag, de fleste vælger at få en fornuftig bordplan ud af det i stedet for.

(Vi er ikke begyndt at planlægge denne del endnu..)

Brud og brudgom på bryllupsdag

I gamle dage var det almindeligt at bruden boede hjemme hos sine forældre indtil hun blev gift. Det er knap så almindeligt i dag, i hvert fald ikke i den danske kultur. Men alligevel er der stadig mange par, der holder fast i traditionen om, at de skal sove hver for sig natten inden, og derfor ikke ser hinanden før i kirken, på rådhuset eller hvor brylluppet nu skal foregå. Ifølge traditionen bringer det nemlig uheld, hvis brud og brudgom forlader det samme hus, inden de tager af sted for at blive gift.

(Henrik er smidt ud af huset - mon der er nogen der vil have ham sovende op til den store dag?!!)

Brud bæres over dørtærskel

Når bryllupsfesten er overstået og brudeparret kommer hjem, skal brudgommen bære sin brud over dørtærsklen. Dørtærsklen er et symbol på overgangen mellem brudens gamle verden og den nye, der venter hende. Derfor er det meget passende, at brudgommen hjælper hende med at komme sikkert over den.

Brudebuket

Der er flere traditioner forbundet med brudebuketten. Bruden kan vælge at kaste sin brudebuket ned blandt festens ugifte piger. Ifølge overtroen vil den af pigerne, der griber den blive den næste i rækken, som bliver gift.
En anden tradition er, at buketten lægges på en nærtstående slægtnings grav. Det skulle ifølge overtroen være lykkebringende, og så er det samtidig en meget smuk gestus. Bruden kan selvfølgelig også vælge at beholde buketten som et minde fra dagen, det er muligt at få den balsameret, så den kan holde sig smuk.
Hvis bruden vælger at beholde buketten, må hun ikke sætte den i vand, for det er ensbetydende med, at ægteskabet vil blive kort.

 

Brudetilbehør

Bruden skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Den lånte genstand må ikke stamme fra en fraskilt kvinde, for det vil bringe ulykke i den kommende bruds ægteskab. Sløret symboliserer renhed og uskyldighed, og bæres som regel kun af kvinder, der bliver gift for første gang. Brudekjolen er der også forbundet en del overtro med. Bruden må ikke selv sy sin kjole, fordi hvert sting hun tager, bliver til en tåre i ægteskabet. Det sidste sting på kjolen, skal tages på selve bryllupsdagen.

Brudevals

Brudevalsen skal danses inden kl. 24. Gæsterne tager plads i en kreds rundt om brudeparret og klapper i takt til valsen samtidig med, at de gør kredsen mindre og mindre. Til sidst står gæsterne helt tæt på brudeparret, der ikke kan bevæge sig mere.

Bryllupsdage

Dagene efter brylluppet blev i gammel tid kaldt hvedebrødsdage eller honningmåned. I gamle dage var det skik, at brudeparret “skejede ud” ved at spise hvedebrød i dagene efter deres bryllup. Det kan lyde lidt sært i dag, men dengang blev hvedebrød betragtet som en luksus, fordi det var dyrt brød, som kun blev sat på bordet ved særlige lejligheder. Det er blevet en tradition at fejre bryllupsdagene - fx 1 års bryllupsdag, 2 års bryllupsdag osv.

Bryllupskage

Bruden skal (med gommens hjælp) skære det første stykke af bryllupskagen, ellers vil hun efter gammel overtro blive barnløs. Det er vigtigt, at alle gæsterne får et stykke af kagen, ellers varsler det ulykke for både gæsterne og brudeparret.

(Vi har været så heldige, at Rikke gerne vil lave vores kage)

Bryllupsnat

I gamle dage skulle der være vidner tilstede på bryllupsnatten, der senere kunne bekræfte, at ægteskabet var fuldbyrdet. Et ægteskab var nemlig først juridisk gældende, når den fysiske akt var gennemgået. Sådan foregår det heldigvis ikke i dag – brudeparret får heldigvis lov at være alene.

(Ja, tak. Ingen behøver at følge os i seng)

Traditoner #R

Ringe

I 1300-tallet begyndte man så småt i Norden at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to mennesker. I dag er det helt normalt at udveksle ringe ved både forlovelse og vielse. Hvis brudeparret har været ringforlovet, kan de vælge at genbruge disse ringe som vielsesringe. Der har været stor uenighed om, hvorvidt en vielsesring skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle siger venstre, fordi de mener, at der løber en åre direkte fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Men andre mener, at det er forkert, ringen skal sidde på den hånd, som man afgiver sit troskabsløfte med, og det er højre hånd. Det er da også den hånd de fleste i dag vælger at bære deres vielsesring på.

(Vi har allerede valgt vores ringe)

Traditioner #M

Morgengave

En morgengave gives den første morgen efter brylluppet. Førhen var det kun bruden, der fik en morgengave. Morgengaven var en forhåndsaftalt pengesum, som skulle sikre kvinden særeje i det tilfælde, at hun forblev barnløs, og derfor ikke havde juridisk ret til at arve sin mand. I dagens Danmark har en morgengave ikke denne betydning, og det er også normalt, at både brud og brudgom giver hinanden en morgengave. En morgengave bør være en personlig og varig gave, eksempler herpå kan være en ring til bruden, og manchetknapper eller slipsenål til brudgommen.

Traditioner #A

Her vil der komme et lille afsnit om nogle traditioner..... Flere indlæg om emnet følger. Først dem der starter med A

Ankomst til kirken, bruden

Bruden skal sammen med sin far ankomme som den sidste til kirken. Hvis brudens far ikke kan være tilstede denne dag, vil det som regel være en bror eller et andet mandligt familiemedlem, der fører hende op ad kirkegulvet.
Når dørene slås op, begynder orglet at spille, de fleste vælger Bryllupsmarchen som åbningsmusik. Alle rejser sig med front mod de to, som nu er på vej ind i kirken. Normalt er det sådan, at bruden går ind i kirken til venstre for ham, der fører hende op, hendes højre arm er stukket ind under hans venstre, og hendes hånd hviler på hans underarm.
Hvis der er brudepiger og/eller -svende, vil disse gå bagefter. Når bruden når op til alteret, må gommen gerne tage imod hende, kysse hende på kinden og hjælpe hende på plads. Bruden og hendes ledsager sætter sig i venstre side, bruden nærmest alteret. Herefter sætter alle gæsterne sig ned igen.

(Mies forældre lever ikke længere. Det vil derfor være hendes bror, Keld, der fører hende op af kirkegulvet sammen med alle pigerne, som, sammen med Mies veninde Tina, er brudepiger.)

Ankomst til kirken, brudgommen

Brudgommen ankommer sammen med sin forlover en halv time til tyve minutter før ceremonien starter. De sætter sig oppe ved alteret i højre side, gommen tættest ved alteret.

(Henrik har valgt Martin som sin forlover.)

Ankomst til kirken, gæsterne

Gæsterne forventes at ankomme senest et kvarter før højtideligheden begynder, hvor de hurtigt indtager deres pladser. Brudens mor ankommer som en af de sidste, og hun ledsages til sin plads af en mandlig gæst – som regel et familiemedlem.

Afslutning i kirken

Til tonerne af f.eks. Bryllupsmarchen (må gerne bruges igen selvom den blev spillet da bruden trådte ind i kirken), går I arm i arm ned gennem kirken, bruden til højre for gommen. Eventuelle brudepiger og/eller -svende følger efter, alle andre bliver stående på deres pladser, indtil I er nået til våbenhuset. Og derefter følger gæsterne efter det princip, at rækkerne tømmes efterhånden oppefra – dvs. dem der har siddet på de forreste rækker går ud før dem, der har siddet længere tilbage i kirken. Udenfor kirken kaster gæsterne rundhåndet ris efter jer (hvis kirken tillader ris kastning), og der bliver garanteret også taget en del billeder af jer, inden I stikker af til fotografen eller en køretur i det transportmiddel, I nu har valgt til dagen.

Gavekoordinator

En gavekoordinator er en lidt styret proces, men ikke en absolut nødvendighed. Vi har dog syntes det var en smart løsning, da vi derved håber ikke at skulle bytte for mange gaver.

Samtidig er en gavekoordinator også den som, på bryllupsdagen, noterer hvem, der giver hvilke gaver, evt. i en gæstebog. 

Hvem skal så forvalte denne opgave? Det skal helst være en person med sans for overblikket og indkøb. Derfor faldt valget på Camilla, som tidligere har vist sine evner på området (julegaver til Auderødlejren).

Heldigvis sagde hun ja til opgaven og hendes kontaktoplysninger vil hurtigst muligt fremgå af fanen: Ønskeseddel eller ved at trykke på hendes navn. 

Start, parat...

Så kom bloggen i luften - håber i vil nyde rejsen sammen med os.