Nogen tid senere blev skibet udvidet mod vest, og omkring midten af det 15.årh.blev koret udvidet mod øst. Hvælvinger afløste det gamle træloft, sakristi blev indrettet bag alteret, og våbenhus tilføjet foran syddøren. Ca.1590 kom tårnet. Det er bygget over skibets forlængelse mod vest og har gavle mod nord og syd. De forskellige stilarter, byggematerialer, udvidelser og forandringer gennem tiderne kan tydeligt ses på Ølsted Kirke.
Rester af kalkmalerier findes i kirkens indre. Fra slutningen af det 16.årh. stammer et kalkmaleri af en adelskvinde, fru Lene Viffert, til den forsvundne herregård, Havelsegård.
Den lille, trefløjede altertavle på korets nordvæg er muligvis fra samme gård. Tavlen viser i midten: Korsfæstelsen, venstre fløj: Korsbæringen, højre fløj: Gravlæggelsen.
De skønne og med låger forsynede stolestader er fra ca. 1610. Staderne har tre forskellige former, idet de er finest ved koret, lidt ringere midt i skibet og ganske enkle i den vestlige ende. De har angivet rang og byrd og været forsynet med numre. På en af lågerne har man fremdraget et, nr. 10. Stolestaderne er blevet restaureret i 1957 og malet med nye, smukke farver.
På korets nordvæg hænger vel kirkens skønneste klenodie, det gamle korbuekrucifiks i unggotisk stil fra omkr. År 1300.
Altertavlen i renæssance har fire små malerier på træ. Den er fra ca. 1620. Malerierne er foroven motiver fra Det ny Testamente og forneden fra Det gamle Testamente. Billederne er symbolsk fremstillet, således at den korsfæstede Frelser (foroven til venstre) som
parallel har Moses med kobberslangen (forneden til venstre), og den opstandne Frelser (foroven til højre) har profeten Jonas, der udspys af hvalfisken (forneden til højre). – Foran alteret er et meget smukt smedejernsgitter med Frederik V.s monogram og årstallet 1747.
Prædikestolen i renæssance er fra ca. 1600 med en smuk lydhimmel fra 1628 i senrenæssance. Ved opgangen til prædikestolen blev der i 1954 afdækket marmorerede fyldinger. Det samme er tilfældet med pulpituret under orglet.
En skøn egetræsdør,der har været ; jernbunden; med store beslag i fine mønstre, er mellem våbenhus og skib. Den bærer årstallet 1638 og lensmanden Fr. Urnes navnetræk.
Ølsted Kirke er ikke alene en interessant og smuk bygning, men har gennem århundreder stået i sognet som Guds hus og vil fremdeles være et helligt sted, hvor mennesker kaldes til andagt og stilhed.
Altertavlen dateres i Danmarks Kirker, Frederiksborg Amt, side 1539, til o. 1600. Den måler ca. 280x260 cm, og er arkitektonisk opbygget med fire malerier i storfeltet. På siderne er reliefskårne vinger og øverst er der et topstykke. Tavlen er udført i traditionelt samlet egetræ, tilsyneladende med bevarede oprindelige samlinger, idet midterfeltets fyldingsmalereier langs kanterne er fastgjort med lige og skråtstillede dyvler. Rammeværket er egetræsådret med partiel ægte forgyldning.
Altertavlen i renæssance har fire små malerier på træ. Den er fra ca. 1620. Malerierne er foroven motiver fra Det ny Testamente og forneden fra Det gamle Testamente. Billederne er symbolsk fremstillet, således at den korsfæstede Frelser (foroven til venstre) som
parallel har Moses med kobberslangen (forneden til venstre), og den opstandne Frelser (foroven til højre) har profeten Jonas, der udspys af hvalfisken (forneden til højre).
Ølsted kirkes lille altertavle stammer fra midten af det 16. århundrede. Den er trefløjet, malet på træ og indrammes af svungne og knækkede profillister. I det store midterfelt ses korsfæstelsen, venstre smalle felt har korsbæringen, mens gravlæggelsen er fremstillet i feltet til højre. Vi har utvivlsomt her med et nederlandsk arbejde at gøre, formentlig et serieprodukt med eksport for øje. Der kendes i alle tilfælde på dansk grund et sidestykke dertil. Det drejer sig om den lille tavle i Vindeby Kirke på Lolland. Tavlens malerier svarer næsten i et og alt til Ølsted-tavlen.
Der skildres Golgata-scenen med Kristus og de to røvere på Korset. Røveren, der vender ryggen til, er den onde røver. Af øvrige detaljer vises bl. a. Jesu moder og Maria Magdalene. I skydækket over Kristus ses Gud fader. Idet højre hjørne ligger der noget værktøj, som er brugt til at få Kristus ned fra Korset. Der mangler top på korset, som kunne være udtryk for mangel på tømmer.
De skønne og med låger forsynede stolestader er fra ca. 1610. Staderne har tre forskellige former, idet de er finest ved koret, lidt ringere midt i skibet og ganske enkle i den vestlige ende. De har angivet rang og byrd og været forsynet med numre. På en af lågerne har man fremdraget et, nr. 10. Stolestaderne er blevet restaureret i 1957 og malet med nye, smukke farver.
Fra slutningen af det 16.årh. stammer et kalkmaleri af en adelskvinde, fru Lene Viffert, til den forsvundne herregård, Havelsegård. Billedet indeholder fædrenes og mødrenes våben fra 1553. Lene Viffert var datter af Tønne Tønnesen Viffert og Christine Ulfstand. Lene Viffert blev fæstemø til lavadelsmanden Jakob Sehested på Havelsegård i Havelse Magle, som hun fik "livsbrev" (skøde) på efter hans død i 1579.
Skibet er ophængt i juni 1953. Det er skænket til Ølsted Kirke i anledning af kirkens 800 års jubilæum. Det er fremstillet af modelbygger P. Christensen, Kastrup efter tegning af linieskibet Dannebrog fra 1772.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar